Vej- og parkbelysning i verdensklasse

Vi har gennem de senere år specialiseret os i komplette løsninger inden for vej- og parkbelysning, sportsplads-/stadionbelysning samt alle andre typer installationer og belysning til gårde, parker og øvrige uderum og pladser. Projekterne udføres ofte i samarbejde med de førende ingeniører og entreprenører på området eller med HH Installation som rådgiver og installatør af den samlede løsning.

Professionel belysning fra HH Installation

Vi leverer lys til vejen og stien


Hos HH Installation har vi stor erfaring indenfor belysning på veje og parker. Vi har bl.a. stået for levering af gadebelysning til løberuten i Søndermarken på Frederiksberg.

Kontakt os og lad os tage en snak og sammen finde den rigtige løsning til jeres behov indenfor belysning.


Prisvindende belysning

HH Installation har for Frederiksberg Kommune samt Slots- og Kulturstyrelsen etableret belysning samt interaktiv løberute i Søndermarken. Entreprisen indeholdte alle stærk- og svagstrømsinstallationer for det samlede belysningsanlæg inkl. levering og montering af belysning. Projektet blev gennemført i tæt samarbejde med Philips Lightning Danmark.

Efterfølgende har HH Installation indgået aftale med Frederiksberg Kommune og Slots- og Ejendomsstyrelsen om fremtidige vedligeholdelse på det samlede belysningsanlæg.

Projektet blev nomineret til Den Danske Lyspris 2012 og fik tildelt Frederiksberg Kommunes Bygningspræmiering 2013.

Lys til Femern

HH Installation har i samarbejde med Arkil A/S for Femern Bælt udført gadebelysning inkl. tavler og styreskabe for vejbelysningsanlægget, for de fremrykkede aktiviteter ift. den kommende Femern Forbindelse.

Vejbelysningsanlægget er udført som et LED belysningsanlæg efter afleveringen af projektet er driften overdraget til SEAS-NVE.

Eksempler på udførte projekter

Arken, Museum for moderne kunst, i samarbejde Barslund, udvendig belysning.

Nordvestparken, i samarbejde med Skælskør Anlægsgartner (nu HedeDanmark), diverse effekt og parkbelysning i uderum.

Kultorvet, i samarbejde med HedeDanmark, installation af udvendig belysning og springvand.

Mærsk Bygningen, i samarbejde med HedeDanmark, installation samt levering og montering af udvendig belysning.

Niels Bohr Bygningen, i samarbejde med OK Nygaard, installation samt levering af montering af udvendig belysning.

AKB - Lundtoftegade, i samarbejde med HedeDanmark, diverse effekt og udvendig belysning samt levering og installation af info-skærme.

Birkerød Byrum, i samarbejde med HedeDanmark, levering og installation af diverse belysning i uderum samt i/på genoptrænings- og legeredskaber.

FOB & SB - Sydbyen Slagelse, i samarbejde med Malmos, installation samt levering og montering af belysning i cykelskure og garager.

Ofte stillede spørgsmål om belysning

1Hvor meget sparer jeg ved at bruge LED?

Der er mange penge at hente ved et skift til LED-pærer. Både på strømforbrug og i indkøb.

Skal du beregne, hvor store besparelserne er ved en LED-pære i forhold til en traditionel el-pære eller en spare-version af samme, skal du tænke på den lange bane. Det er nemlig her, der er de helt store besparelser at hente på LED-lysene.

Med lavere el-forbrug og længere levetid er de to vigtigste faktorer dækket, når der skal snakkes besparelser i forhold til belysning i hjemmet.

Længere levetid

Normale gløde- og halogenpærer lever mellem 1.000-2.000 timer. Med sparepærernes introduktion på markedet er levetiden for pærerne hævet helt op til mellem 6.000-15.000 timer. Det er en temmelig kraftig besparelse i forhold til anskaffelse af pærer. Nu er sparepærerne så lidt dyrere end normale pærer, så det er vel kun, hvad du kan forvente?

Sparepæren har gjort det godt, men LED-pærer gør det endnu bedre. Levetiden på disse pærer kan nå helt op på 50.000 timer. Det svarer til knap seks års uafbrudt lys. Når de 50.000 timer er gået, går pæren ikke ud. Lysmængden falder blot til omkring 70%, og derfor slipper du for at skifte pæren med det samme, eller gå rundt i mørke.

En god investering

En LED-pære er en dyrere løsning i indkøb på nuværende tidspunkt. Derfor er det vigtigt at tænke på langt sigte. Alene det faktum, at pæren varer i op mod 50 gange så lang tid som en normal el-pære, giver besparelser. For LED-pæren er absolut ikke 50 gange dyrere. Når der så er tale om sparepærer, som LED-pærer snildt kan hamle op med i energiforbrug, bliver prisforskellen markant mindre.

Det er netop i forhold til el-forbrug, pengene skal hentes. De seneste år er udviklingen gået hurtigt, og i dag er LED-pærerne helt oppe på 132 lumen per Watt. En kraftig glødepære på 200 Watt pære har en lyseffekt på 17.6 lm/W. Dermed er det nemt at se, hvor besparelserne dukker op.

Solens lys

Almindeligt dagslys ligger på omkring 2000 lumen. Det betyder, at kunne man justere på 200 Watt pæren, så ville det kræve omkring 113 Watt at skabe normalt dagslys. En tilsvarende kraftig LED-pære kan gøre det på kun ca. 15 watt. De watt kan du oversætte direkte til kroner og ører.

Dette er et eksempel på, hvor meget du kan spare ved at skifte til LED-pærer. Vi har sammenlignet en 40 Watt glødepære med en tilsvarende LED-pære med fem 1 Watt-dioder, der leverer nogenlunde det samme lys. Vi går ud fra, at lamperne er tændt i fem timer dagligt, og regner dermed prisen ud for et år.

Formelen ser sådan ud:

(Tid x Strømforbrug x antal dage) x pris på strøm (For nemheds skyld sætter vi denne pris til 2,5 kr. per KiloWatt)

LED: 5 (timer) x 0,005 (KW) x 365 (dage) = 9,125 x 2,5 (kr. per KW) = 22,81 kr.

Glødepære: 5 (timer) x 0,040 (KW) x 365 (dage) = 73 x 2,5 (kr. per KW) = 182,50 kr.

Her er der tale om en besparelse på 159,69 kr. om året pr lyskilde. Og så er der ikke engang tænkt på, hvor mange ekstra udgifter du har i forbindelse med at skifte glødepærerne ud i løbet af de seks år, der går før dine LED-pærer skal skiftes.

2Hvor tidligt skal man tænke lyset ind ved renovering?

Ved en renovering er det en stor fordel, at man tager lyset med i sine overvejelser så tidligt som muligt i planlægningen, da man sparer mange penge ved at planlægge el-arbejdet ordentligt. Den permanente belysning, der eksempelvis kunne være spots, skal også være gennemtænkt - hvad skal belyses, og hvor meget lys er der brug for?

Glem heller ikke muligheden for at kunne styre lyset med lysdæmpere. Overvej desuden vægudtag, så man har mulighed for mere fleksibel belysning med bord- og væglamper. En vægkontakt er alt andet lige mere spændende end en forlængerledning og giver i øvrigt mulighed for at ommøblere engang imellem.

Hvis renoveringen omfatter omlægning af el, indfræsning af ledninger m.m., er det en god ide at lave en belysningsplan, hvor man har tænkt over sine behov.

Gode spørgsmål, man kan stille sig selv, er:

  • Hvilke elektriske funktioner har jeg?
  • Hvor forventer jeg, at de skal placeres?
  • Skal placeringerne være faste eller fleksible?
  • Hvor er det mest naturligt at kunne tænde og slukke lyset?
  • Skal der være korrespondance eller mulighed for dæmpning de forskellige steder?
  • Skal der være styring på mit anlæg?

Vores råd er desuden hellere at installere to stikkontakter for meget en én for lidt, så du nemmere undgår ledninger, der ligger på gulvet på kryds og tværs. Hvilke specifikke lamper man derefter vælger, kan godt besluttes senere i processen, men påtænker man at lave indbygget lys i nogle rum, er det væsentligt, at disse også tænkes ind fra start.

3Hvor stort budget skal man regne med til lys, når man renoverer?

Det er meget forskelligt fra projekt til projekt. Sørg for at have en tydelig aftale med din elektriker. Det er min overbevisning, at den permanente belysning som eksempelvis LED-spots skal være af god kvalitet. Man får den kvalitet, man betaler for, og det er rigtig ærgerligt at skulle efterarbejde el-installationer, hvis lyset er dårligt.

Selve el-installationenerne er så individuelle fra byggeri til byggeri, at der ikke kan sættes en fast pris. Men en tommelfingerregel er, at det koster ca. 1.000 kroner for hver stikkontakt. Derudover skal der afsættes midler til lampeudtag, evt. indbygningsarmaturer, evt. styring m.m. Det kan også være en god idé at få indretningshjælp og sparring fra en lysekspert, der typisk vil koste mellem 2.000 – 10.000 kroner alt efter opgavens omfang. Og så er der selvfølgelig efterfølgende investering i lamper, som fås i meget forskellige prisklasser og kvaliteter.

4Hvad er mest optimalt som grundbelysning i en bolig?

Det er ikke alle rum i hjemmet, hvor det er lige relevant at snakke om grundbelysning. Reel grundbelysning er mest oplagt i rum som køkken, wc/bad, gang og bryggers. Og her er der flere gode muligheder, men hvad der er det mest optimale, afhænger af rummet og beboernes individuelle ønsker. Fleksibilitet i lyset er et parameter, jeg anbefaler, at man altid prioriterer.

Vi har forskellige behov for belysning i vores bolig. Tilpas lyssætningen til behovet i rummet. Køkken og bad har dog altid brug for grundsbelysning.

5Hvad er forskellen på dekorativ belysning og arkitektonisk belysning?

Arkitektonisk belysning har fokus på rummets linjer og rummelige kvaliteter. Dekorativ belysning er ikke nødvendigvis funktionsbetonet, men kan være en lampe eller lysgiver, der har mere fokus på interaktionen mellem lys, form, materiale og farve og den måde, lampens overflade fanger lyset og modellerer det videre ud i omgivelserne. Der kommer sjældent et godt funktionslys ud af en sådan lampe, men den kan have stor stemningsværdi og bestemt bidrage til rummets æstetik.

For at et rum skal være dejligt at opholde sig i, skal du have en varieret belysning. Funktionsbelysningen (arkitektonisk belysning) er den vigtigste i rummet, men et rum bliver hurtigt kedeligt, hvis du har det samme lys overalt. Når funktionsbelysningen er på plads, kan du fremhæve ting i dit rum med dekorationslys - eksempelvis et møbel, et hjørne, et maleri osv.

6I hvilke rum er spots effektive?

Spots giver et retningsbestemt lys og findes både som indbygget og som pærer til dine lamper. Indbyggede spots foretrækker jeg at placere i badeværelser og køkkener, hvor møbleringen ofte er fast, og hvor lyset skal være nøje planlagt. Det vigtigste er at have et stabilt og godt lys. Enkle, monterbare spots er desuden fantastiske at belyse kunst med.

På badeværelser kan det fungere som et generelt rumlys og eventuelt som spejllys. I køkkener som loftsbelysning og generel rumbelysning. I gangerealer med mange døre og lavt til loftet kan det være en fleksibel mulighed. Og i bryggerset kan det også fungere som generelt rumlys. Derudover på udendørsarealer som garage, overdækkede indgangspartier eller tagudhæng. Vælg dog altid en lysdæmper til dine spotanlæg – det bliver du glad for i længden.

Få tilbud